Henrik Ibsens skrifter

Så nødig jeg end vil, nødes jeg dog til endnu en gang at bede Dem om godhedsfuldt at ville forstrække mig med 450 RmՖ. Fru Stjernström, fra hvem jeg havde gjort regning på at modtage mit ​honorar for «Kongsemnerne», melder mig nu at ​stykket først kan gives i Oktober, og dette har sat mig i forlegenhed. Jeg ved jo nok at jeg tør stole på Deres venskabelige hjælpsomhed; men undskyld ialfald at jeg påny volder Dem besvær.

Af ​en ytring af Bjørnson i det norske «Dagbladet» skulde man antage ​at der nu nylig var afsluttet en literær konvention mellem Danmark og Norge. Forholder dette sig virkelig så? Jeg er tilbøjelig til at anse det for en fejltagelse fra Bjørnsons side; ialfald har jeg ikke i aviserne set noget om en sådan konvention.

Jeg er begyndt at beskæftige mig med planen til ​et nyt skuespil af nutidslivet; det vil blive i 4 akter ligesom det forrige. Hvad tid det kan blive færdigt, kan jeg imidlertid endnu ikke have nogen mening om.

I mit sidste brev glemte jeg at takke Dem for ​Heegaards fortræffelige bog, som De havde den godhed at sende mig. Tør jeg bede Dem ved given anledning at bringe ham min hilsen? ​Vi er gamle bekendte fra Rom.

Hernede har vi nu fuld sommer med varme og det dejligste vejr. I ​ferierne er det vor agt at ​tage hen til et eller andet sted ved Bodensee, hvor jeg håber at finde den fornødne ro til alvorligt at tage fat på mit nye arbejde –

Med de bedste hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig